Stoppesteder for: Flixbus, Sortbillet & Rødbillet

Få 3 gratis tilbud

Hvis du har vandret langs en dansk landevej og overvejet, hvornår du ville støde på det næste busstoppested, så ved du, hvor meget der er brug for en samlet oversigt over stoppesteder. En ting er for lokalbusserne, hvor du ofte kan gå en stor del af distancen i stedet for at tage bussen. Det er dog noget helt andet, når det kommer til fjernbusser.

TaBussen.dk har samlet en oversigt over samtlige stoppesteder for fjernbusselskaberne på de danske veje. På den måde får du let oversigt over, hvor på de danske veje du kan stige ombord på en fjernbus rundt omkring i Danmark.

Der er altid et stoppested lige om hjørnet

Der findes meget få ting der er værre end at skulle lede efter et busstoppested, især hvis du skal have rejsetasker og anden oppakning med, men det er slut nu. Fremover skal du ikke bruge mere end din smartphone, tablet eller computer.

Ta’ Bussen.dk har samlet alle de informationer du overhovedet kan få brug for, og du bliver linket direkte videre til de enkelte stoppesteder, så du nemt og hurtigt kan finde alle de informationer du har brug for. Derfra behøver du ikke gøre andet end at bestille billet til en rejse med det fjernbusselskab du helst vil rejse med.

Alle stoppesteder er ikke skabt lige

Der er enormt stor forskel på de forskellige stoppesteder, ligesom der er stor forskel på de forskellige fjernbusselskaber. Nogen er nemlig meget mere præcise i deres informationer end andre. Den nemmeste måde at finde det bedste stoppested at starte din rejse fra, er at søge efter din rejse i fjernbusselskabets bestillingsvindue på deres hjemmeside.

Når du gør sådan, er du nemlig sikker på, at du kommer til at køre på den strækning du har bestilt. Hvis du derimod gør brug af en gammel køreplan, der ikke er blevet opdateret, er der mulighed for, at du finder en rejse, som ikke eksisterer længere og så skal du gøre det hele om igen. Derfor er det en god idé at vænne sig til at bruge bestillingsvinduet til at finde informationer om rejsen. I sidste ende kan det nemlig spare dig for en masse bøvl, hvis du finder den rigtige rejse og det rigtige stoppested i første omgang.

Flixbus stoppesteder

Med langt over 100 stoppesteder i Europa er der god sandsynlighed for, at du kan finde et Flixbusstoppested nærheden af dig, og med stoppesteder i byer som Oslo, Stockholm, København, Berlin, Rotterdam, Dortmund, Prag, Berlin, Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt og Paris er der lige så stor sandsynlighed for, at du også kan starte din ferie et interessant sted.

Stoppesteder for Kombardo Expressen

Kombardo Expressen er en ekspresbus, og derfor er der ikke vildt mange stoppesteder at skulle holde styr på, og da der ligeledes kun er tale om tre ruter, er det faktisk ret let at overskue. Mellem København og Aarhus kører bussen direkte mellem DGI Byen og Aarhus Rutebilstation.

Hvis du skal mellem København og Aalborg, sker det med kun et enkelt stop på Aarhus Rutebilstation, og så selvfølgelig den tid bussen holder stille ombord på Molsfærgen. Det betyder, at de to eneste stop udover rutebilstationen er endestationerne Ingerslevgade og Kennedy Arkaden.

Den sidste rute Kombardo Expressen kører, kan bringe dig hele vejen til Østersøens perle. Bussen kører mellem Ingerslevsgade ved DGI Byen i København og Nordre Kystvej 3 i Rønne. Undervejs er der kun et enkelt stop, som foretages ved Københavns Lufthavn ud for Terminal 3.

Kør med Sortbillet

Sortbillet har en række stoppesteder fordelt udover det danske land, hvor du kan stige ombord på busserne. På deres side kan du finde de specifikke adresser til de enkelte stoppesteder, men for at gøre det så overskueligt som muligt, får du her en liste over de forskellige stoppesteder.

  • Rødekro, Aabenraa: Egevej 6 nær Circle K tanken ved motorvejstilkørslen.
  • Aarhus: På busholdepladsen ved Musikhuset og Scandinavian Center
  • Haderslev: Bussen holder ved Haderslev Busstation, Bane 13.
  • Kolding: Bussen holder ved Kolding Rutebilstation, Mazantigade 12.
  • København: Bussen holder ved DGI byen på Ingerslevsgade cirka 150 meter fra Hovedbanegården. Der holder mange turistbusser på Ingerslevsgade, så vær sikker på, at du stiger ombord på den rigtige.
  • Odense SØ: Bussen holder ved Parkeringspladsen ved Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ.
  • Ringsted: Busstoppet er ved Buegangen på Klosterparks Allé. Lige bag Nike outlettet.
  • Skanderborg: Stoppestedet er på busholdepladsen ved togstationen.
  • Sønderborg: Bussen holder ved Rutebilstationen Bane 7 på hjørnet af Jernbanegade 1 og Herman Bangs Gade.
  • Vejle: Bussen holder på Borgvold v/busterminalen.
  • Viborg: Bussen holder på eksercerpladsen i buslommen lige bagved Tinghallen.
Stoppesteder for: Flixbus, Sortbillet & Rødbillet
4.7 (93.33%) 12 vote[s]